Det er på tide, at vores samfundsstruktur og mindset tilpasses det 21. århundrede

Pandemien har været en stor udfordring på alle fronter, men den har også vist
os, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det er en mulighed for at genstarte samfundet, hvor vi kun tager det med os, der rent faktisk giver mening for et moderne samfund i det 21. århundrede.

Med Coronakrisens pludselige indtræden har vi oplevet, at vores mindset i den grad er blevet udfordret. Vi har ikke uanede ressourcer, og den måde, som vi har designet hele strukturen omkring vores supply chains, er bundet op på kortsigtede løsninger. Dertil kommer, at vi har vænnet os til, at verdensomspændende kriser er noget, der bliver bygget op over en længere periode. Det har ikke været tilfældet med Coronapandemien. Den ramte pludseligt og hårdt.

En forældet strukturel arv

Natasha Friis Saxberg, der er administrerende direktør hos IT-Branchen, fortæller uddybende om, hvordan opbygningen af vores samfund ikke matcher måden, vi lever og arbejder på i dag:

Hele vores måde at drive samfund på er designet tilbage i det forrige århundrede. Det har i mange henseende vist sig inkompatibelt i forhold til den virkelighed, vi rent faktisk befinder os i. Vi befinder os i en anden tid, specielt efter vi er blevet introduceret til chok-kriser. Vi ved også, at der står en klimakrise og banker på. Så kan det godt være, at pandemien har været slem, men det er ingenting i forhold til fremtidens klimaforandringer, hvor vi kommer til at møde store udfordringer i forhold til vores supply chains og den globale stabilitet, som vi har vænnet os til, fortæller Natasha Friis Saxberg, før hun fortsætter:

Her hjælper det ikke, at vores mindset hænger fast i det 20. århundrede. Vi har arvet en masse strukturer, som vi skal manøvre rundt i, der i mange tilfælde er inkompatibelt med vores verden i dag. Der er brug for, at vi gennemtænker områder af vores samfundsstruktur på ny. Så ud fra den tanke kan man, i overført betydning, se pandemien som en forstyrrelse, der viser os, hvad der er vigtigt, og hvad vi skal tage med os videre.

Coronakrisen og hele tankegangen omkring at genstarte samfundet har derfor også givet muligheden for at bygge et mere bæredygtigt fundament for samfundet i det 21. århundrede, hvor der tages højde for sammenhænge og et holistisk verdenssyn, der arbejder på tværs af værdikæder, sektorer og landegrænser.

Digitalisering er en stor del af svaret

Et af de vigtige områder, som vi tager med os fra de seneste par måneder, handler om den digitale transformation. På bare to måneder har hele vores samfund været en del af en digital transformation, der ellers let kunne have taget 5-10 år under ”normale” omstændigheder. Det er en af de erfaringer, som Natasha Friis Saxberg har gjort sig:

Vi har fået rykket vores digitale mindset i langt højere grad de sidste par måneder, end vi troede var muligt de næste mange år. Vi har også fået øjnene op for, at forsyningsled og sågar mennesker ikke altid er til stede – hvad gør man så? Svaret på det spørgsmål er jo, at man i højere grad arbejder med digitalisering og automation. Her er specielt automatisering nødvendig, både i forhold til effektivitet, og også til at betjene vores kunder. Ud fra det udgangspunkt er hele diskussionen omkring kunstig intelligens og robotteknologi på ny blevet relevant, for når hverken mennesket eller forsyninger er til stede, så er der simpelthen behov for, at digitaliseringen kan udfylde det tomrum.

Ifølge Natasha Friis Saxberg er det også interessant, at vi i den seneste tid har fået det ældre segment med på digitaliseringsbølgen, især på forbrugersiden, og hvordan digitalisering generelt har været nødvendig for at drive samfundet videre. Det værende både i forhold til folkeskolerne, der har haft online undervisning, og i forhold til sundhedsvæsnet, hvor mange har stiftet bekendtskab med online lægekonsultationer.

Velkommen til det 21. århundrede

Ifølge Natasha Friis Saxberg har vi arvet, hvad der kan kaldes en stempelkortsmentalitet fra industrialiseringen. Dengang var det smart, at medarbejderne mødte ind kl. 8 og gik kl. 16, men det giver ikke lige så god mening i dag. Når man tænker på, hvordan verden, teknologien og markedet har flyttet sig, så virker det besynderligt, at vores samfund på mange områder har fastholdt en struktur, som vi burde have stillet spørgsmålstegn til for længe siden:

Selve måden, hvorpå organisationer har været bygget op, har jo været med et underliggende formål om at måle, styre og drive siloer. Det matcher jo på ingen måde med markedets behov i dag. Det gør det svært at arbejde på tværs af organisationen, fordi vi har placeret hver enkelt afdeling i hver deres vertikale silo. Vi er simpelthen nødt til at gentænke måden, som vi arbejder, organiserer, leder og samarbejder på, lyder det fra Natasha Friis Saxberg.

Der skal altså ruskes godt og grundigt op i mange af vores arvede og for længst forældede strukturer i samfundet, hvis vi skal stå stærkt og klart i dette 21. århundrede. Coronakrisen har vist, at vi som samfund og samlet verden kan meget mere og meget hurtigere, end vi tror:

De sidste måneder har jo netop vist os, ved at forstyrre vores vanetænkning, at der er andre måde at gå til værks på. Det tror jeg på, er det absolut mest nødvendige, vi tager med os fra krisen: vi skal re-designe det 21. århundrede, så når vi møder den næste store krise, som er klimakrisen, er vi bedre rustet og har gjort os den erfaring, at hele verden er forbundet. Vi kan ikke sidde og kigge på, at det brænder på i store dele af verden, for det kommer også til at have direkte konsekvenser for os og vores velfærdssamfund, lyder det afslutningsvis fra administrerende direktør i IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev