En dygtig samarbejdspartner fra idé til færdigt produkt

Hvis dit produkt indeholder elektronik, kan Prevas hjælpe dig med løsninger inden for mekanik, elektronik og software. Mange unge virksomheder har ikke de kompetencer, det kræver at færdigudvikle et produkt in-house. Derfor er det en god idé at alliere sig med en erfaren virksomhed, der kan skabe kommercielle produkter.

Hos Prevas er man eksperter i at løse komplicerede problemstillinger. Som udgangspunkt tager Prevas afsæt i devisen om, at man med opfindsomhed kan redde verden. Det er nemlig det, Prevas handler om: at løse svære problemstillinger med udgangspunkt i opfindsomhed og sammen med deres kunder og samarbejdspartnere at se mulighederne og finde frem til de løsninger, der kan være svære at se på egen hånd, og som kan gøre en stor forskel. Det kan fx være i arbejdet med virksomheden Exseed, der sammen med Prevas har skabt et produkt, der gør det let at måle mandens sædkvalitet hjemmefra. 

På forkant i mere end 30 år 

Siden 1985 har Prevas været med til at skabe forandring ved at arbejde videre med produkter eller services, og via teknologisk, elektronisk eller digital snilde og opfindsomhed gøre produktet effektivt, brugervenligt og rentabelt. Søren W. Mathiasen, der er Vice President for salg og marketing hos Prevas i Danmark, fortæller uddybende om Prevas’ services:

Vi tilbyder løsninger inden for mekanik, elektronik og software. I nogle tilfælde hvor vores kunder har brug for services inden for elektronik og software, bygger vi mekanikken op omkring, så vi på den måde ender med et komplet produkt til kunden. Når vi arbejder inden for Medical Devices, drejer det sig i høj grad om at arbejde efter gængse standarder og godkendelser. Her stilles der ekstra høje krav til dokumentationen, og Prevas hjælper ofte bla. opstartsvirksomhederne godt på vej, ved anvendelsen af Prevas Medico Templates. Prevas Medico Templates sikrer en letter vej igennem dokumentationen, når det drejer sig om Medical Devices. 

Samspillet mellem designet, den mekaniske konstruktion, elektronikken og softwaren er meget vigtig, når det gælder om at skabe et brugervenligt design. Som virksomhed er Prevas altid åbne for samarbejder og henter gerne ekspertise ind udefra for at sikre sig de bedste forudsætninger for kundens produkt:

I forbindelse med design vil vi ofte henvende os til en af vores dygtige samarbejdspartnere, der er eksperter i design af mekanikken og af brugerfladen. På den måde sikrer vi os, at interaktionen med selve produktet bliver en brugervenlig oplevelse. Selv er vi eksperter i at skabe selve produktets funktion, der bygges elektronisk, men vi laver også hele det operativsystem, der er behov for. Dertil den kommunikation, der oftest skal bruges til en app eller cloudløsning, hvor vi sørger for hele integrationen op mod clouden, forklarer Søren W. Mathiasen.

Samarbejde fra idé til færdigt produkt og alt derimellem

Prevas hjælper deres kunder godt på vej allerede fra tidlig idé til selve produktionen, og de kan på den måde gå ind og være en betroet partner. Det kan være en stor hjælp og sparring for mange innovationsvirksomheder, som har den gode idé, men savner sparring og hjælp til at kunne ende ud med et kommercielt produkt:

I dag er det muligt at lave stort set alt inden for elektronik og software. Netop derfor er det ofte utrolig vigtigt at forholde sig til, at der også er et faktum, der hedder tid og penge. Ofte er det sådan, at man som ung iværksættervirksomhed har en masse rigtig gode ideer og har gjort sig mange tanker om, hvordan man skaber det ultimative produkt. Her er det vigtigt med en realistisk samarbejdspartner, der går ind og ser på og tager stilling til, at det hele skal hænge sammen med både den tid, man har, men også i forhold til at skabe afkast. Der er vi behjælpelige ift. at arbejde os hen imod en realistisk version af produktet, som kan gå på markedet og gøre en forskel for brugerne, fortæller Søren W. Mathiasen.

En af de mange fordele ved at have en erfaren og innovativ samarbejdspartner som Prevas er dertil, at det giver den unge virksomhed mulighed for at tiltrække investorer tidligt i processen samtidig med, at man kan samle erfaring fra brugerne og derved få en præcis idé om, hvad der fungerer for brugerne, og hvor det giver mening at bygge videre: 

Det er altafgørende for en ung iværksættervirksomhed, at kostpris og udviklingspris giver mening i forhold til salgsprisen. Her har vi et helt andet udgangspunkt og fundament, som vi rigtig gerne vil dele og videregive i form af vores mange services, som vi tilpasse den enkelte virksomhed. Og selvfølgelig den meget givende sparring igennem hele samarbejdsforløbet, lyder det afslutningsvist fra Søren W. Mathiasen.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev