En grøn miljøprofil er ét af fremtidens vigtigste konkurrenceparametre

Der er ingen tvivl om, at en virksomheds grønne miljøprofil er blevet et vigtigt element, når det gælder konkurrenceevne, tiltrækning og fastholdelse af kunder. Et af de steder, hvor man nemt kan sætte ind for at forbedre sin indsats, er rengøring og vedligeholdelse med kvalitetsprodukter, der både gavner miljø, mennesker og økonomi på den lange bane.

Gennem mange år har der hos virksomhederne været en bølge af nedprioritering af rengøring og vedligeholdelse, som har medvirket til at presse rengøringsmedarbejdere ned i timer og til at købe billigere og billigere produkter. Hos Vileda Professional har man altid levet af at levere rengørings- og vedligeholdelsesprodukter af højeste kvalitet, og det har da også givet udfordringer. Ifølge Jonas Petersen, salgschef i Vileda Professional Danmark, ser de dog klare tegn på, at det er ved at ændre sig:

Der en tendens til, båret af den her bæredygtighedsbølge, at man begynder at tænke sig lidt mere om nu. Det er jo ikke kun bæredygtighedsdelen i det at købe et kvalitetsprodukt, men også den økonomiske gevinst på længere sigt, som vi gerne vil frem med som budskab. Men det kræver helt klart en holdningsændring i forhold til indkøbsvaner i både offentlige og private virksomheder, siger Jonas Petersen og fortsætter:

Vi oplever det bl.a. i den offentlige sektor, som jo driver rigtig meget af deres indkøb via udbud, og det er desværre ikke dér, at nuancerne viser sig. Det kan helt klart være problematisk.

Der er altid en omkostning for miljøet

Jonas Petersen pointerer, at en af udfordringerne er, at det er utrolig svært for forbrugeren at gennemskue et køb. Bæredygtighedssnakken kan virke en smule ensidig, i og med at vi har nogle miljømærker som Svanemærket og EU-Blomsten, som er gode som førstehåndsindtryk, men de siger ikke noget om et produkts aftryk i sin levetid:

Problematikken er, at du f.eks. kan købe en svanemærket gulvmoppe, som kan holde til 300 vaske, mens et lignende produkt med præcis samme mærkning kan holde til 1200 vaske. Ud fra den viden kan man nemt træffe et valg omkring det mest bæredygtige produkt, men hvis man blot kigger på mærkningen, så kan du ikke se forskellen. Det bruger vi rigtig meget tid på at snakke med vores samarbejdspartnere om, forklarer Jonas Petersen.

Der er nemlig altid en omkostning for miljøet, når man skal producere et nyt produkt, uanset hvor miljøvenligt man gør det:

Der er vores budskab, at jo bedre produkt, du vælger at købe, jo færre produkter skal vi rent faktisk producere, fordi de holder i længere tid. Og jo færre produkter skal der så transporteres og smides væk. Det er dét, der er hele kernen for os. Det er altså et spørgsmål om at stille høje krav til kvaliteten og produkterne, pointerer Jonas Petersen.

Ændring af indkøbsvaner- og budget

Hos Vileda Professional oplever man, at virksomhederne har gode intentioner, men her og nu-prisen vinder som oftest. Det er muligvis et spørgsmål om, at tiden endnu ikke har været moden til en grønnere omstilling, men der er ingen tvivl om, at det er der, man skal bevæge sig hen for at kunne holde sig konkurrencedygtig i fremtiden.

Man skal være villig til at bruge noget økonomi, og man skal begynde at se ud over den der her og nu-pris. Det skal ses i et større perspektiv, hvor man sparer penge på den lange bane. Men det ér en omstilling, og det kræver, at man investerer i kvalitet. Man bliver nødt til at erkende, at der skal budgetteres på en anden måde. Indkøb kan ikke være her og nu længere, og et indkøbsbudget skal ses med det lange lys på i en periode på måske to eller tre år, fortæller Jonas Petersen.

Økonomi, miljø og mennesker

Foruden de økonomiske, miljømæssige og bæredygtige facetter af Vileda Professionals kvalitetstilgang, så handler det i høj grad også om kvalitetssikring for de mennesker, der bruger produkterne i deres daglige arbejde. Her sikrer kvaliteten, at de virker efter hensigten, og at arbejdet bliver tilfredsstillende udført:

Det er tæt knyttet til både ergonomi og arbejdsglæde, men også det at kunne udføre arbejdet godt nok. Den menneskelige del af arbejdskraften er noget at det dyreste, vi har, og det er noget af det, vi skal passe allerbedst på. Vi vil gerne passe bedre på de medarbejdere, der hver dag udfører deres job med vores produkter, afslutter Jonas Petersen.

Læs mere om Vileda Professionals grønne omstilling på www. kandusepointen.dk og www.vileda- professional.dk.

• Vandforbrug: Spar op til 90% af jeres vandforbrug ved omstilling til forfugtede mopper og klude.

• Holdbarhed: Invester i langtidsholdbare rekvisitter, og opnå besparelser i både kroner og ressourcer.

• Kemi: Med korrekt dosering og miljøvenlige alternativer kan I spare naturen for en masse unødig kemi.

• Kvalitetssikring: Godt design og ergonomi øger kvaliteten, gør bedre og hurtigere rent, selv med mindre vand og kemi.

• Oplæring: Få efteruddannet jeres personale, så I undgår slidskader og overforbrug af vand og kemi.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev