Forældede indkøbsstrategier spænder ben for en mere bæredygtig branche

Et af de varmeste emner lige nu er omstillingen til en mere bæredygtig branche. Hos brancheforeningen DiaLab oplever man dog, at der mangler handling bag de mange gode intentioner. Det gør sig særligt gældende inden for kundernes indkøbsstrategier – både i privat og offentligt regi – indkøbsstrategier, hvor det til stadighed er den laveste pris, der vinder. Fakta er, at en bæredygtig omstilling koster penge her og nu, men set i et bredere perspektiv er der mange penge at spare.

DiaLab er brancheforeningen for virksomheder, der beskæftiger sig med forhandling og produktion af produkter til laboratorier og diagnostik. Et af deres kerneområder er det kontinuerlige arbejde for at sikre fælles etiske retningslinjer for branchen og styrke medlemmernes kompetencer inden for miljø og CSR.

Budget i helikopterperspektiv

Morten Dyrner, bestyrelsesmedlem i DiaLab og direktør i Holm & Halby, fortæller, at udfordringen er, at man i branchen har en stor interesse i at vælge de billigste løsninger. Derved opstår der et sammenstød, da god CSR og bæredygtige løsninger unægteligt koster penge. Penge, som man kan spare et andet sted eller få igen på den lange bane. Gert Pynt Andersen, medlem i DiaLabs Politik- og Lovgivningsudvalg og adm. direktør i Triolab, bakker op:

Inden for sundhedssektoren er der tendens til kassetænkning i forhold til indkøb og budgetter. For et par år siden tog man hul på Total Cost of Ownership, men det har ikke umiddelbart haft en synlig effekt i branchen. F.eks. kan en diagnostisk test koste 1.000 kr., hvilket er mange penge for en test, men hvis det betyder, at en patient kan blive udskrevet to dage tidligere, så kan den spare de to sengedøgn. Det er desværre ikke den måde, hvorpå man anskuer det, men det er der, vi har brug for at komme hen. At man løfter sit blik til helikopterperspektiv og siger: Vi har x antal kroner til vores sundhedsvæsen – hvordan bruger vi dem optimalt?

Hos DiaLab efterlyser man i høj grad, at de mange gode intentioner om en bæredygtig branche også bliver efterlevet i forhandlinger og faktisk proces:

Indkøbsafdelingerne har bestemt nogle ønsker, men hvis det ikke er inden for budgettets rammer, så skærer de et sted, og ofte går det ud over klimahensynet. Så begynder det at klinge lidt hult, når man samtidig går ud med CSR-mål, der lover noget andet. Det går i den rigtige retning med målsætninger, der kommer klimaet til gavn, men jeg glæder mig til, at der rent faktisk kommer handling bag, lyder det fra Morten Dyrner.

Klimapartnerskabet

Danmarks life science- og biotech-sektor vokser hurtigt. Med Klimapartnerskabet, ledet af Lars Fruergaard, adm. direktør i Novo Nordisk, sættes der bl.a. fokus på reducering af branchens CO2-udledning, som i 2030 skal være reduceret med 70% i forhold til 1990. Andre tiltag er udviklingen af nye bæredygtige materialer og produktionsprocesser, ligesom man også vil forsøge at øge genanvendelsen og begrænse mængden af affald:

Som de første i verden har vi indgået denne type klimapartnerskaber med en regering, og det er helt enormt positivt. Politikerne har fået hele industrien i tale gennem klimapartnerskaber, derfor må de også tage ansvar nu og handle aktivt. Hvis Danmark vil være i førertrøjen, så skal det også afspejle sig i en investeringsvilje i kvalitetsprodukter. Vi kan ikke blive klimaførende på et område, hvis vi ikke vil bruge penge på det, siger Morten Dyrner og fortsætter:

Da industrien committede sig til Klimapartnerskabet, var det også fordi, man ville have rammevilkårene på plads, og så kan det ikke nytte noget med uhensigtsmæssige beskatninger. I Kalundborg måtte Novo til eksempel lukke overskudsvarme ud, for hvis de ville genbruge den til bedre formål, så ville de blive beskattet af den. Det er jo fuldstændig modstridende.

Funktions- og dialogbaserede udbud

Et område, hvor DiaLab oplever, at det er rigtig svært at trænge igennem med mere bæredygtige kvalitetsprodukter, er inden for offentlige udbud. Her vægter prisen meget højt, og den måde, hvorpå udbuddene bliver formuleret, har det med på forhånd at udelukke yderst kvalificerede produkter:

Jeg tror simpelthen ikke, at vi kommer videre i den her proces, hvis ikke vi løfter blikket og bliver bedre til at koordinere vores produkter og køb. I mange udbud er pris den overvejende faktor, og det gør det rigtig vanskelig. Jeg kan godt være bekymret for, at der kommer flere krav på udbudsplan, som rykker yderligere udgifter ud i systemet, men at der ikke afsættes ressourcer til det eller en mere klimavenlig omstilling. En del af løsningen kan være funktions- og dialog-baserede udbud, så man lytter til markedet først. Det er vi i branchen store tilhængere af. I DiaLab ønsker vi helt generelt en dialog omkring alle de her problematikker, så vi kan begynde at sætte handling bag de mange visioner, lyder det afslutningsvist fra Gert Pynt Andersen.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev