Fremtiden ligger i samarbejdet

Hos Incyte tror man på, at man skal skabe et fælles udgangspunkt for interessenter inden for cancerforskning for at tage væsentlige skridt ind i fremtiden.

Incyte, der er en global bioscience-virksomhed med mere end 1.400 ansatte på verdensplan og med hovedkontor i USA, undersøger, udvikler og fører medicin inden for cancer på markedet. På den måde er virksomheden med hele vejen rundt i processen. Det er forskningen, der er i højsædet, og den er grunden til, at virksomheden, sin størrelse til trods, har en fornem historik i forhold til at føre produkter hele vejen til markedet – og også har en meget lovende pipeline. Erik Fromm, Generel Manager hos Incyte Biosense Nordic, fortæller, at det for virksomheden og dens ansatte er vigtigt, at man arbejder sig hen imod at gøre en reel forskel for patienten:

Vi er særligt stolte af, at vi også forsøger at udvikle produkter inden for områder, hvor der måske ikke er et særlig stort kommercielt potentiale, men hvor vi ved, at patienterne inden for et givent område kan få stor gavn af vores produkter i deres behandling.

Den personlige medicin

Fokus hos Incyte er i høj grad den personlige medicin, som er et område, hvor Incyte har flere interessante produkter i pipelinen, fortæller Erik Fromm:

Lige nu har vi et produkt, som er til godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur. Det kan karakteriseres som et personligt lægemiddel, hvor man tager udgangspunkt i en genetisk forandring. Hvis man testes positiv for den, kan man have en gavnlig effekt af den personlige medicin. Helt generelt synes vi, at den personlige medicin indeholder meget spændende behandlingsformer, som vi i høj grad, også i fremtiden, vil arbejde videre med. Det gælder ligeledes behandlinger inden for immunterapi, som er et område, vi med stor interesse både følger og arbejder med. Det er to meget spændende og visionære behandlingsformer inden for onkologien.

For at patienten kan få gavn af den personlige medicin, kræver det, at man arbejder med at definere biomarkører, som skal være til stede, for at medicinen har den tilsigtede effekt. En helt simpel udfordring, men som ikke desto mindre er meget relevant for at udvikle den personlige medicin, er, at det rent praktisk i højere grad skal være tilgængeligt for et relevant sundhedspersonale at benytte sig af. Det er en udfordring, fordi en stor del af sundhedsvæsnet globalt set oplever ud- fordringer inden for bl.a. økonomi og tid, forklarer Erik Fromm:

En stor udfordring inden for cancer-forskningen i dag er, at det for det første er et utroligt intensivt og dedikeret arbejde, der foregår i samarbejde med sundhedsvæsnet. I store dele af verden er netop sundhedsvæsnet meget pressede i forhold til økonomi og tid. Det skaber udfordringer i forhold til at indgå i samarbejder af god kvalitet, der kan være med til at forbedre medicinen inden for cancer, som vi kender den i dag. Her vil jeg også gerne fremhæve, at ud fra mit perspektiv, så er danskerne med helt fremme, når vi taler facilitering inden for life science-området som en national strategi. Der kan man godt tale om Danmark som et foregangsland, lyder det fra Erik Fromm.

Fremtiden for cancerforskning

Det ultimative mål for alle implicerede i cancerforskningen er naturligvis at finde en kur for kræft. Det er selvfølgelig et meget ambitiøst mål, der desværre også har længere fremtidsudsigter, end man kunne håbe på. Hos Incyte tror man på, at man i fremtiden kommer til at arbejde mere sammen step-by-step:

Vi tror, at det i stigende grad vil blive sværere at tage store spring inden for cancerforskningen. Det bliver i højere grad et skridt ad gangen. Fordi skridtene bliver mindre, tror jeg, at det er vigtig, vi i fremtiden arbejder sammen med de regulerende kræfter for at få en bedre forståelse af, hvordan vi bedømmer resultaterne. Det kan betyde, at vi blive nødt til at benytte os af nogle anderledes, men lige så høje standarder, når vi kigger på resultaterne, hvis vi vil fortsætte i den rigtige retning. For at vi virkelig kan skabe fremskridt, må alle interessenter arbejde sammen ud fra et fælles udgangspunkt. Det tror jeg, er vejen til at opnå succesfulde resultater, lyder det afslutningsvis fra Erik Fromm.

www.incyte.com

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev