Kombinerede og fleksible kontorløsninger byder på en økonomisk gevinst, der skaber frihed for både virksomheden, medarbejderen og måden, der arbejdes på.

Der er ikke to virksomheder, der er ens. Derfor er der heller ikke én samlet kontorløsning, der er den rigtige for alle virksomheder. Hos UMA Workspace arbejder man for at skabe rum og løsninger for den enkelte virksomhed, uden at gå på kompromis.

Konceptet bag UMA Workspace beror på en kombination af løsninger, således at virksomhedens fysiske rammer tilpasses brugernes reelle arbejde. Derfor handler det hos UMA Workspace heller ikke om X antal kvm eller antal kontorer, men om, at man som virksomhed får en løsning, der understøtter, hvordan man arbejder.

Charlotte Ladyluc Petersen, der er Sales Manager hos UMA Workspace i Danmark, forklarer, hvordan deres løsninger understøtter virksomhedernes arbejdsgange:

Vores udgangspunkt er, at huset skaber rammerne for virksomheden og måden, der arbejdes på. Forstået på den måde, at huset præsenterer sig på samme vis, med samme fordele, som en stor koncern tilbyder. Fordelt over 4 etager har vi arbejdsområder, kontorer, loungeområder, projektområder, lydisolerede telefonbokse og små og store mødelokaler. Det er alt sammen med til, at vores brugere ikke ”bare” lejer sig ind i et kontor, men et helt hus med de tilbud og muligheder, der følger med.

Der er ikke én samlet løsning, der passer på alle virksomheder og deres behov. Det ved man hos UMA Workspace, og derfor arbejder de også ud fra kombinationer af flere forskellige udgangspunkter:

Vi har stor succes med at kombinere løsninger ud fra den enkelte virksomheds behov. Således tilbyder vi et fast kontor med mulighed for at have medarbejdere i det, vi kalder for ’Teams’ – det giver medarbejderne adgang til hele huset 24/7 og mulighed for at arbejde i fællesarealerne – ikke kun på deres kontor. Medarbejdere kan komme og gå, som de vil, samtidig med at de kan arbejde hjemme, uden at der står tomme pladser på kontoret af den grund. Det har vist sig særligt interessant og som en økonomisk gevinst for virksomheder under situationen med Covid-19, fortæller Charlotte Ladyluc Petersen.

Større frihed – også økonomisk

De kombinerede løsninger giver virksomhederne og medarbejderne en større frihed, samtidig med at de stadig har et fast kontor. Ifølge Charlotte Ladyluc Petersen handler det om, at man som virksomhed arbejder med sit mindset omkring, hvordan et kontor kan se ud. Langt de fleste brugere af huset har med tiden fundet ud af, at der er muligheder i de kombinerede løsninger, samtidig med at det er noget, som de kan mærke på bundlinjen:

Vi oplever, at både medarbejderne og virksomhederne har stor gavn af vores kombination af fleksibel arbejdsplads og kontorer og påpeger, at dette er ikke et co-working område med 80 personer siddende i ét stort område, men så meget mere. Det gør det muligt at arbejde hjemmefra, på kontoret eller rundt omkring i huset, alt efter hvad man har behov for. Løsningen gør det muligt for virksomhederne at have et fælles sted at mødes og et fælles sted at arbejde ud fra, mens virksomheden kan sænke sine lejeomkostninger betragteligt, lyder det uddybende fra Charlotte Ladyluc Petersen.

Og med de vilkår, som vi tilbyder, som f.eks. intet depositum og blot to måneds varsling, giver det virksomhederne økonomisk frihed og meget fordelagtige fleksible vilkår.

IT-sikkerhed i fokus

Når man arbejder mange mennesker sammen i et stort hus, er det enormt vigtigt, at IT-sikkerheden er i top. Specielt i dag, hvor meget arbejde foregår digitalt og på tværs af landegrænser:

Vi lægger et stort arbejde i, at hver enkelt virksomhed eller medarbejder har den rigtige hastighed på deres internet, og at forbindelsen er krypteret, hvilket er med til at stille sikkerhed i forhold til cyberkriminalitet. Hos os betyder det ikke noget, om man sidder på et fast kontor, eller om man sidder ude i fællesarealerne og arbejder – man logger altid på sin egen krypterede forbindelse. Det samme gælder, når man låser døre op, printer osv., for her har man sin egen krypterede nøgle-id med sig, så ingen andre kan få adgang til dine informationer eller dokumenter, hvilket vi føler er en vigtig og stor sikkerhed at stille for vores brugere, fortæller Charlotte Ladyluc Petersen.

Rent og trygt arbejdsmiljø

Et nyt fokuspunkt, der er opstået for både virksomheder og medarbejdere, er, hvordan udbyderne forholder sig til og rent faktisk praktiserer rengøring og god hygiejne på kontorene og i fællesarealer. Et fokusområde, som de tager og altid har taget meget seriøst hos UMA Workspace:

Vi har altid gjort rent i hele huset tidligt hver morgen. I kølvandet på Coronakrisen bliver alle flader i hele huset desinficeret hver morgen og flere gange i løbet af dagen. Desuden har vi tilknyttet ekstraordinær rengøring, for at vi kan skabe rammerne for et sikkert og effektivt arbejdsmiljø. Der er sprit på alle etager og i alle fællesområder, som vi råder vores brugere til at benytte – og at holde behørig afstand, lyder det afslutningsvis fra Charlotte Ladyluc Petersen.

Få hjælp til en kontorløsning, der passer din virksomhed her

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev