Mødeløsninger der sparer tid for både virksomheden og medarbejderne

Det er et stort irritationsmoment for mange, når man skal stå og bøvle rundt med en fjernbetjening og ledninger, der roder rundt i mødelokalet. ”Hov, hvor blev billedet af”, ”hvor skal jeg trykke” og ”hvorfor er der ikke noget lyd” kan hurtigt resultere i en dårlig start på mødet, og som både koster tid og penge. De udfordringer kan man komme til livs med den rette løsning.

Sessions er skabt med det udgangspunkt at løse tekniske problemer, som mange kender fra dårlige møder, og i stedet skabe fokus på det, som et godt møde handler om, nemlig at dele tanker og tage beslutninger. Ejet af dnp danmark, som er markedsleder indenfor TV- og projektionsteknologi, og med mere end 65.000 medarbejdere på verdensplan, var der skabt grobund for løsninger, der virker fra første klik. Netop denne store erfaring og berøringsflade, samt en større markedsanalyse, var årsagen til, at behovet for totalløsninger blev opdaget, og sessions kom til verden, fortæller Jonas Nilsson, der er specialist i AV-løsninger hos sessions:

På baggrund af analysen og ud fra vores mange erfaringer har vi sammensat lige præcis de komponenter, der i dag indgår i vores produkter, og som kort fortalt skal komme de dårlige mødeoplevelser til livs.

Løsningen fra sessions er sammensat, så virksomheder og medarbejdere kan spare tid, fordi de ikke skal stå og bøvle med udstyret. Jonas Nilsson forklarer uddybende:

Hos sessions ser vi selv mødet som en ressource og ikke bare et mødelokale. I mange virksomheder oplever medarbejderne, at de ”gode” mødelokaler er i høj kurs, og at det ofte er de samme lokaler, der bliver booket igen og igen. sessions er opkoblet til virksomhedens kalendersystem og kan vise de bookede møder på informationsskærmen udenfor mødelokalet og inde i mødelokalet på kontrolpanelet. En lille advarsel 15 minut- ter og 5 minutter før mødet afsluttes, er med til at sikre, at mødet afsluttes til tiden.

Synlige kabler er et forstyrrende element

En af de ting, som markedsundersøgelsen pegede på som et stort irritationsmoment og meget forstyrrende, var synlige ledninger, der ofte er rodet sammen og svære at finde rundt i. Hos sessions har man derfor fokuseret løsningerne på et system uden synlige kabler og det rod, der følger med, når der ligger kabler over det hele. Filer fra laptoppen kan nemt deles med et enkelt klik fra USP donglen.

Fjernbetjeningen, som er en del af styresystemet i mange mødelokaler rundt omkring, var ligeledes et element, som respondenterne oplevede udfordringer med. Mange oplever, at fjernbetjeningen er væk, skal have skiftet batteri eller er svær at finde ud af. Den udfordring har sessions løst ved at skabe et 10” kontrolpanel, der gør det nemt at klikke sig rundt i de forskellige funktioner.

Den rigtige skærm

Coronakrisen satte for alvor gang i digitaliseringen rundt omkring i de danske virksomheder, og især videomøder er noget, mange har skullet vænne sig til, og som højst sandsynligt også kommer til at erstatte mange fysiske møder i fremtiden. Både af hensyn til sundhed, men også fordi der er økonomisk gevinst at hente ved ikke at skulle ligge og køre land og rige rundt for at afholde møder, der kunne være klaret på et videomøde.

Den nye situation stiller krav til, at videomøderne afholdes under de bedste forudsætninger, og derfor er det også vigtigt, at man har det rette udgangspunkt for at afholde møder af høj kvalitet:

Det er vigtigt, at mødelokalet er udstyret med en ordentlig skærm, hvor billedet fremstår både klart og tydeligt. Mange har under Coronakrisen oplevet møder med dårlig lyd- og skærmkvalitet, og det kan af klare årsager ødelægge hele mødet. Helt grundlæggende kan kommunikationen deles op i 3 kategorier. Kropssprog, betoning af ordene og selve ordene. Med dårlig lyd vil vi opleve, at betoningen af ordene ikke kommer med og i værste fald, at ordene slet ikke kommer igennem i den anden ende. Og med den forkerte størrelse skærm vil vi ikke opfange kropssproget, eller også kan vi ikke læse vigtige budskaber. Alt sammen taler ind i, at man skal sikre sig god lyd og den korrekte størrelse skærm, der passer til lokaletsstørrelse, således at dem, der sidder tættest og længst fra skærmen, har den samme gode oplevelse, forklarer Jonas Nilsson.

Brugervenlighed og kundeservice

Med en løsning fra sessions er man hurtigt i gang med et enkelt tryk på touch-skærmen, og der er generelt stort fokus på, at systemet er brugervenligt, og at virksomheden også efterfølgende oplever en god kundesupport:

Vi kommer selvfølgelig ud og installerer løsningen. Det tager faktisk ikke mere end to timer, så er hele systemet sat op og klar til brug. Det betyder selvfølgelig også, at man ikke skal give afkald på sit mødelokale i flere dage. Vi kører ikke, før vi har testet, at alt fungerer, som det skal. Og hvis der er noget, der mod forventning skulle gå galt senere hen, så har vi en hotline, der sidder klar til at løse de eventuelle udfordringer, lyder det afsluttende fra Jonas Nilsson.

Hvis du vil vide mere om sessions og jeres fremtidige møderumsløsning,
så klik ind på sessions.dk eller ring på 7022 8222.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev