Påvirkninger af mikrobiomet og vores helbred

Mikrobiomets diversitet har stor indflydelse på, hvordan vi har det. Både når det gælder fysisk og psykisk sundhed. Vi kan selv være med til at påvirke mikrobiomet negativt, men heldigvis også positivt.

Mikrobiom er en betegnelse, der dækker over den flora af bakterier, der lever både på og i kroppen. Det betyder, at når man taler om tarm-biomer, så er det en bakterietilstand i tarmen, og når man taler om hud-biomer, er det bakterier uden på kroppen. 

Stor betydning for sundheden

Det man skal være opmærksom på, er, at i og på menneskekroppen er der bakterier over alt. Hver del af kroppen har derfor også sit eget helt unikke mikrobiom. Det man gennem den nyeste forskning af mikrobiomet har fundet frem til, er, at man er begyndt at kunne danne sig et indtryk af, hvad mikrobiomet og diversiteten i mikrobiomet har af indflydelse på kroppens generelle helbred. 

Morten Otto Alexander Sommer, der er Scientific Director på DTU, har gennem de sidste 10 år forsket i mikrobiom med et hold af forskere på DTU. Ifølge holdets forskning sætter mikrobiomet et stor helbredsmæssigt aftryk på kroppens fordøjelse og generelle velbefindende:

Mikrobiomet i tarmen relaterer direkte til kroppens generelle sundhed. Det samme gør sig i øvrigt gældende for mikrobiomet på huden, i lungerne osv. De bakterier der udgør mikrobiomet, kan nemlig producere stoffer, der direkte påvirker kroppen, både i negativ og positiv retning. Ser vi fx på hele fordøjelsessystemet, har det brug for en sund og alsidig bakterieflora for at fordøje vores kost. Hvis man ikke har et diverst mikrobiom, eller det er lidt for godt ift. at fordøje vores kost, så kan det faktisk medføre overvægt. Det er en af de negative roller, det kan spille, siger Morten Otto Alexander Sommer og fortsætter:

De seneste 10 år har man tillært sig en større forståelse af, hvordan mikrobiomet er relateret til sundheds- og sygdomstilstande, når mikrobiomet ikke er kendetegnet ved en stor diversitet. På denne måde tilfører et sundt mikrobiom med stor diversitet i bakteriefloraen sundhed, mens et sygdomsmikrobiom, der ikke indeholder lige så stor diversitet, som et raskt, vil skabe ubalance og problemer i forhold til sundheden.

Påvirkning af mikrobiom og fedme via diæt

Det er muligt at påvirke mikrobiomet inden for flere forskellige områder. Et af de områder, der vinder frem for tiden, er undersøgelsen af, hvordan kroppens diæt direkte påvirker mikrobiomet. For som det her vist sig, spiller diæten en stor rolle i forhold til mikrobiomet. På samme måde kan medicinindtagelse af fx antibiotika have en direkte skadelig effekt, idet de udrenser bakterier i kroppen og derved diversiteten i mikrobiomet:

Der er en del studier, der undersøger muligheden for, at indtagelse af medicin som antibiotika tidligt i livet kan føre til fedme, fordi medicinen udrenser diversiteten i mikrobiomet. Præcis hvordan og hvorledes, man kan gå hen og påvirke det, er simpelthen for tidligt at udtale sig om, men det er et forskningsemne, der interesser mange, så der arbejdes på sagen, fortæller Morten Otto Alexander Sommer.

Mikrobiom og depression

Udover fedme kan mikrobiomets tilstand også spille en væsentlig rolle i forhold til depression:

Der findes klinisk validerede depressionsdiæter, som i vid udstrækning virker gennem påvirkning af mikrobiomet. Den forskning viser også, at det værste, man kan udsætte sin krop og sit sind for, når det komme til mikrobiomet, er junk food. Junk food har en ren negativ påvirkning, mens varieret kost, masser af grøntsager og fibre har en sund effekt for diversiteten i mikrofloraen, udtaler Morten Otto Alexander Sommer.

Inden for statisk analyse vil man oftest finde, at mikrobiomet er forbundet til sygdomme i højere grad, end genomet er det. Netop det faktum kan antyde, at mikrobiomet også har større indvirkning, end genomet har. Det er ikke noget, der evidens for endnu, men Morten Otto Alexander Sommer har personligt stor tiltro til, at mikrobiomet betyder enormt meget for vores generelle helbred, og at forskningen vil fortsætte med at indikere netop det. 

Lær mere om mikrobiomet her

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev