Personlig medicin og forskningssamarbejder på tværs af landegrænser

For visse patientgrupper inden for onkologi er personlig medicin vejen frem mod helbredelse. Området er dog endnu så smalt, at det kræver et bredt internationalt forskningssamarbejde med fælles patientgrupper for at udforske det store potentiale.

Morten Mau-Sørensen er overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet og medlem af ekspertpanelet for eksperimental behandling i Sundhedsstyrelsen. I mange år har han derfor arbejdet med udvikling af lægemidler, personlig medicin samt cirkulerende tumor-DNA.

Personlig medicin

Spørger man Morten Mau-Sørensen, kan man kategorisere personlig medicin som en vision, der har vist sig at virke i praksis. Grunden til, at det stadig kan betegnes som en vision, er, at den ikke kan benyttes i behandlingen af størstedelen af patienterne. Man ved dog, at den personlige medicin kan hjælpe visse patienter:

Personlig medicin kan defineres ved, at man karakteriserer en eller anden form for sygdom hos patienten. Ideen er så, at man skal have et bestemt mål, med udgangspunkt i en genforandring, der kan rammes af et bestemt behandlingsprincip. Hvis patienten ikke har det princip, virker den personlige medicin ikke, men hvis patienten har det, så virker behandlingen, fortæller Morten Mau-Sørensen.

Brugen af personlig medicin er ikke ny, men derimod noget, man har arbejdet med i mange år, og som man stadig arbejder sig mere hen i mod:

Man kan sige, at antihormonbehandling i forbindelse med brystcancer faktisk kan klassificeres som personlig medicin. Vi måler østrogenreceptorer i patientens cancerceller. Hvis de er til stede, så kan vi give patienten hormonbehandling, men ellers ikke. Man kan argumentere for, at princippet har eksisteret længe, og at det er den vej, vi altid gerne har villet gå i forhold til at individualisere behandling. Vi er bare blevet bedre til at finde de håndtag, som vi skal trække i for at ramme canceren, siger Morten Mau-Sørensen.

Ud over den personlige medicin, ser han et stort potentiale i immunterapi, som kan være ved at overhale andre behandlingsformer indenom:

Når man behandler en patient med immunterapi, bruger man kroppens egne T-celler til at nedkæmpe cancercellerne. Fordelene ved immunterapi er, at man ikke nødvendigvis har et angrebspunkt. Dvs. at ligegyldigt, hvad der styrer canceren, så bliver den nedkæmpet af T-cellerne. Her kan immunterapi hjælpe immunforsvaret til at genkende cancercellerne og på den måde hjælpe kroppen til at aktivere T-cellerne, så de kan angribe canceren, fortæller Morten Mau-Sørensen.

Samarbejder på tværs af landegrænser

I fremtiden kommer forskningen i end- nu højere grad til at bevæge sig på tværs af landegrænser. Det skyldes bl.a. den personlige medicin og de mange undertyper, hvor kun en mindre procentdel kan behandles på en bestemt måde. Derfor er det en fordel med brede samarbejder, så man fælles arbejder med en større patientgruppe. Morten Mau- Sørensen uddyber:

Kræftforskning er ikke et individuelt arbejde. Det handler om et større team, der arbejder sammen. Selvfølgelig kan der være nogen, der går forrest, men hvis man ikke samarbejder og bidrager med patienter på tværs, så når man desværre ingen vegne. Det kræver et stort internationalt samarbejde.

I den forbindelse er det vigtigt at beskytte borgernes data, men regler for databeskyttelse er blevet tiltagende komplekse. Derfor mener Morten Mau-Sørensen, at det kunne være en hjælp, hvis man bygger en infrastruktur med administrativ og juridisk bistand til at hjælpe forskerne med at løfte opgaven:

Konsekvensen er, at vi halter bagud i de internationale samarbejdsrelationer og mister vigtig sparring, fordi man i udlandet ikke har tid til at vente på den data, vi gerne vil bruge i forskning, lyder det afslutningsvis fra Morten Mau-Sørensen.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev