Udviklingen af life science-branchen kræver politisk forståelse

Hvis innovation inden for dansk life science skal lykkes, kræver det, at man fra politisk side engagerer sig og er villig til at gøre Danmark mere interessant for den internationale industri. Det vil både fremme vores sundhedsvæsen og udviklingen af C02-reducerende løsninger.

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at den danske life science-industri er noget, vi i Danmark kan være stolte af. Vi er dygtige til at uddanne talenter og har store dygtige virksomheder. Og så er det en branche, der betyder utrolig meget for den danske økonomi. Administrerende direktør i Dansk Erhverv (DE), Brian Mikkelsen, er da heller ikke i tvivl om, at den danske life science-industri er et guldæg:

Det er en branche, der har en afgørende betydning for dansk økonomi. Ifølge tal fra Erhvervsministeriet står den for knap 16 % af al eksport til udlandet, og den andel stiger løbende. Branchen bidrager også til samfundsøkonomien på anden vis. F.eks. betaler de 21,4 milliarder kroner til de offentlige finanser i form af selskabsskatter og personskatter, så når jeg siger, det er et guldæg, så er det, fordi virksomhederne har en stor betydning for den danske økonomi. Det er en branche, der uanset konjunkturerne vil buldre derudad. Folk har brug for lægemidler, medicinsk udstyr og den bioteknologi, som dygtige danske virksomheder garanterer.

Politisk forståelse for branchen

For at bibeholde den danske life science-branchens stærke position på markedet mener DE, at det er essentielt, at der er en klar politisk forståelse for, at life science er en branche, der skal prioriteres højt. Det skyldes bl.a., at det også er en branche, hvor der er benhård international konkurrence, når det kommer til investering og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft:

Det er klart, at der grundet disruption og nye teknologier åbnes op for nye forretningsmuligheder. Men der er også en række regulatoriske udfordringer. Den ene er, at man fra politisk side udviser forståelse for, at den danske life science-branche fortjener at bliver prioriteret højt. Den anden del af det er, at vi hele tiden argumenterer for, at man får gode og stabile rammevilkår for erhvervslivet. Det er nemlig med til, at virksomhederne hele tiden ved, hvad de har at arbejde med og derfor kan fokusere på at eksportere og fremme konkurrenceevnen, fortæller Brian Mikkelsen, inden han fortsætter:

Hos DE synes vi, at det er oplagt, at F&U-fradraget på 130 % indføres, da det fradrag kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til at kunne konkurrere om forskerinvesteringer, som er et afgørende område, hvor vi i Danmark halter bagefter, lyder det fra Brian Mikkelsen.

En forhøjelse af fradraget for forskning og udvikling vil ifølge DE gavne det danske erhvervsliv, da fradraget vil betyde forbedret konkurrencekraft for de danske virksomheder, ligesom at flere udenlandske investorer vil have bedre forudsætninger for at investere og rykke deres forskningsbaserede virksomhed til Danmark.

Et innovationsfremmende sundhedsvæsen

Hos DE ser man store muligheder i at skabe et sundhedsvæsen, der bidrager til innovation. Det betyder også, at det offentlige og det private skal blive bedre til at arbejde sammen omkring udvikling af nye produkter. Samarbejdet mellem det offentlige og det private, samt de udfordringer der kan være mellem dem, er noget, som Brian Mikkelsen ved alt om:

Jeg har selv levet i den politiske verden. Her oplevede jeg, desværre, at der var for mange vandtætte bokse mellem de to verdner, hvor man kunne have haft gavn af hinanden. Derfor foreslår vi i DE, at der udvikles en strategi for innovation i sundhedsvæsnet, da det er noget, alle vinder på. Det offentlige sundhedssystem kan jo i bedste fald blev dygtigere og skabe mere virksomme behandlinger til patienterne, mens virksomhederne får bedre rammevilkår for at udvikle nye produkter og nye teknologier, som man forhåbentlig kan eksportere til udlandet, og på den måde bidrage til den samlede vækst, siger Brian Mikkelsen.

Et væsentligt punkt på dagsordnen hos DE er, at selvom vi får stadig flere nystartede life science-virksomheder i Danmark, så er der for få af dem, der opnår stor succes. Derfor arbejder DE for, at man laver en offentlig/privat seed fond, som skal investere i nye life science- og biovirksomheder. Det vil ifølge DE bidrage til, at vi kan sikre os, at gode ideer bliver flyveklar allerede i den tidlige udviklingsfase.

En af hovedudfordringerne i forbindelse med opstarten af nye life science-virksomheder i Danmark er netop at skaffe den kapital, der skal til for at føre mange af de unge virksomheders ideer videre i livet og ind på forbrugermarkedet. En anden stor udfordring består i at tiltrække en relevant talentmasse:

Der ligger en stor udfordring i at tiltrække en dygtig talentmasse, både i Danmark og fra udlandet. Hvis man kunne søge om funding, ville det blive nemmere for de unge virksomheder at få flere ben at gå på.

Biotek og CO2-reducerende løsninger

Klimaudfordringerne er naturligvis noget, som vi alle skal forholde os til. Det gælder også den danske life science-industri. Her mener Brian Mikkelsen, at det er relevant at kigge mod biotek-branchen, når det kommer til at finde C02-reducerende løsninger:

Vi mangler CO2-reducerende løsninger på blandt andet fødevare- og brændstofområdet. Det er to af de helt store hovedpiner i forhold til CO2-reducering, og her har biotek-sektoren et enormt potentiale til at komme med nye løsninger. Det kræver i høj grad, at de politiske beslutningstagere er lydhøre og vil gå ind i den dialog, der kræves. Hvis det fulde potentiale bliver indfriet, og man moderniserer vores lovgivning, så vil vi alle få gavn af det store potentiale, der ligger her. Det kræver også, at man fra politisk side gentænker tidligere beslutninger for at kunne imødekomme de store ambitioner, som vi har for at møde kravene om CO2-reducering, lyder det afslutningsvis fra direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Del dette indlæg
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Scroll til toppen

Tilmeld Branche Indsigts nyhedsbrev